DM layout – top 5

Til The Opening sidste weekend var TD noget spændt på, hvordan DM layoutet tog imod spillerne – og omvendt naturligvis. Det lykkedes at fange MPO lead card på de fem huller, der viste sig at være dagens sværeste i forhold til par. Så de kommer her.

Hul 15
Et par 4 hul hvor man fra tee skal beslutte om man har 120m i armene med et relativt lille tilløb. Har man det – ingen problemer. Herefter står valget mellem at ramme et gap mellem træerne eller gå op over. Kurven står på en lille hældning væk fra kasteretningen og med OB lige bag.

Hul 11
En lille sød par 3, der er både elsket og hadet. Primært elsket af TD og hadet af spillerne. Der er ca 3-4 m at lande din disc på, ellers er det på med arbejdstøjet. En bette vestenvind gør blot hullet endnu sjovere, da terrænet er fladt fra venstre side af fairway og helt til Vesterhavet.

Hul 3
Valget står mellem en forholdsvis sikker 3er eller en 115m anhyzer/forhånd. Niveauforskellen skal dog ikke undervurderes, og går man langt, skal der kæmpes for par. Kun én birdie på dagen.

Hul 12
Så skal vi på skovtur. Første hul i skoven er en lille hyggelig par 4, hvor det gælder om at ramme en lille landingzone ca 75 m fremme. Rammes den ikke præcist spiller man for par som bedste resultat.

Hul 18
Et fantastisk hul at slutte runden med. Placement på sit drive og så bliver det tricky. Åen skal passeres på langs, og der sker mærkelige ting med discen over vandet. Tilsæt vestenvinden lige i hovedet hele vejen, så har vi et hul der kan blive en afgørende faktor på falderebet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *